Lejeret

En stor del af de henvendelser vi får drejer sig om lejeretlige problemer.

 

Da vi ikke rådgiver erhvervsdrivende, er vor rådgivning udelukkende rettet til lejerne. Disse nyder en særlig beskyttelse i det danske retssystem, hvorfor lejeren ofte har loven på sin side i de situationer, vi får forelagt. Prøv at sende dit spørgsmål til os, så skal vi nok gøre vores bedste for at løse dit lejeretlige problem. Dette kan f.eks. være:

 

  • Min lejlighed har været ubeboelig i ca. en uge pga. renovation, har jeg mulighed for at få kompensation herfor?
  • Min udlejer har krævet et meget stort beløb for istandsættelse, hvad kan jeg gøre ved det?
  • Hvor lang tids opsigelsesvarsel har jeg?
  • Må min udlejer kræve et gebyr for at genudleje min lejlighed inden min opsigelsperiode udløber?
  • Må min udlejer kræve et gebyr for at afholde flyttesyn?

 

Hvis dine lejeretlige problemer ikke umiddelbart kan løses, kan det væres nødvendigt at indbringe sagen for et huslejenævn eller Boligretten.

 

Vi hjælper dig gerne med at undersøge dine klagemuligheder, og vi vil også forsøge at give et bud på, om du har en god sag.